De kommunale 10. Klassetilbud i Aarhus Kommune kæmper med højt fravær, det går ud over elevernes faglighed. Men fraværet er i højere grad et symptom på et større problem. Forkvinden fra Børn & Unge udvalget lover flere midler.

Af Peter Arve og Magne Hans Herløv Kaae

Klokken er 08:00 mandag morgen, eleverne i 10. B på Tranbjergskolen afleverer deres telefon i kassen og finder deres pladser. 16 ud af 23 elever er mødt til tiden på en råkold december morgen. Det er ikke unormalt i Aarhus Kommunes 10. Klasser, i gennemsnit har 10. Klasseeleverne 11% fravær årligt, viser tal fra Undervisningsministeriet. 

For Viceskoleleder på Tranbjergskolen, Anne Martinus Illeborg er fraværet i sig selv ikke problemet: 

“Det høje fravær er et symptom på at man kæmper med nogle ting, når det kommer til at gå i skole.  At man har udfordringer der gør det svært at indgå i en sådan sammenhæng”, siger hun.

Aarhus Kommune står ikke alene med det høje fravær, kommuner som Aalborg og København ligger også højt på listen over kommuner med højt fravær i de kommunale 10. klasser. Det høje fravær har stor betydning for de unges fremtidige skolegang:

“Udover at man går glip af undervisningen, så har det også en uheldig virkning på længere sigt. For hvis man skal have en ungdomsuddannelse, så kræver det at man møder op”, siger Niels Egelund, skoleforsker ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

En af årsagerne, til at man ser det høje fravær i de kommunale 10. Klasser, er ifølge Ole Kiil Jacobsen, leder af Pædagogik og Forebyggelse i Aarhus Kommune, at det sjældent er ressourcestærke elever der vælger en kommunal 10. Klasse. 

“Vi er lykkes med det som politikerne har bestilt. Vi har fået reduceret den kommunale 10. Klasse, det har betydet, at dem der har haft mulighed for det har valgt friskoler og efterskoler i 10. Klasse”, siger Ole Kiil Jacobsen.

I videoen nedenfor, får du problemstillingen på under et minut. 

Fravær som et symptom

Eleverne, som går i 10. Klasse på en kommunal skole, har noget særligt til fælles. De har alle fået en negativ bedømmelse, i  den parathedsvurdering folkeskolelærere laver på den enkelte elev i 9. Klasse. Det er et altafgørende led i at kunne søge ind på en ungdomsuddannelse. Elevsammensætningen i de kommunale tilbud er en konkret udfordring, mener Ole Kiil Jacobsen, afdelingsleder for Pædagogik og Forebyggelse ved Aarhus Kommune: 

”Der er langt flere med sociale sager, flere der kommer fra specialklasser og en stor andel der er af anden etnisk baggrund”, siger Ole Kiil Jacobsen, der har arbejdet arbejdet for Børn & Unge i Aarhus Kommune i mere end 25 år. 

De unge der har haft en svær tid i folkeskolen, er ofte dem der er en overvægt af i de kommunale 10. klassetilbud. I landets tre største kommuner er der et tydeligt mønster. Alle de kommunale tilbud har en højere gennemsnitlig fraværsprocent end landsgennemsnittet. Det giver god mening for skoleforsker ved DPU Niels Egelund, som påpeger at det typisk er i de store byer at folk fra de lavere sociale lag samles:

”Hvis mor og far ikke arbejder, så er der ikke nogen til at få vappet de unge mennesker ud ad døren om morgenen og sige: Nu skal du fandeme i skole!”, forklarer han. 

I samme ombæring siger han, at de elever hvis forældre ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig har en større chance for at have meget fravær fra skolen. Det er også helt grundlæggende problemer, som Andreas Rasch-Christensen, der er Forsknings- og udviklingschef hos VIA Pædagogik og Samfund bider mærke i: 

”10. Klasse er blevet et tilbud til elever med særlige udfordringer, ift. uddannelse. Den konstruktion 10. Klasserne har nu, gør det hurtigt til et opsamlingsheat for de elever der har det sværest”, siger han.

Det gør udfordringerne på de forskellige skoler mere tydelige, det udmønter sig blandt andet i en forhøjet fraværsprocent.

I klasselokalet på Tranbjergskolen påpeger Kenneth Bach-Kristensen fraværsprocenten, som en faktor der indikerer elevernes faglige niveau, og mulighed for at blive erklæret uddannelsesparat til en ungdomsuddannelse. Han ser på gruppen af elever i de kommunale 10. Klasser som et produkt af en fejlslået tid i folkeskolen: 

“Man har ikke højt fravær fordi man går i 10. klasse, men man går i 10. Klasse fordi man havde for meget fravær i folkeskolen”, siger klasselæreren, der til dagligt underviser de to 10. klasser på Tranbjergskolen.  

Mere end en ungdomsuddannelse

Det handler ikke kun om faglighed og uddannelse, når 10. Klassen fungerer som et opsamlingsheat. Det er et opsamlingsheat i en meget bredere forstand. 

“Det er en meget væsentlig opgave 10. Klasserne har, for hvis vi taber unge allerede der, så taber vi dem ud af uddannelsessystemet og senere ud af arbejdsmarkedet. Derfor gør man meget hvis man giver den gruppe de rigtige muligheder”, siger Andreas Rasch-Christensen fra VIA.  

Viceskolelederen på Tranbjergskolen, Anne Martinus Illeborg, følger Rasch-Christensen i at det er en sårbar gruppe unge der tager en 10. Klasse på Tranbjergskolen:

“De elever der vælger den kommunale 10. Klasse, er oftest dem der ikke er uddannelsesparate. Enten fordi man slåsser med noget fagligt, noget socialt eller noget personligt”, siger hun. 

Tilbage i klasselokalet med Kenneth Bach-Kristensen, nikker han også genkendende til den bestemte gruppe elever:

“Det er elever som udgangspunkt har de højeste fraværsprocenter i kommunen, det er elever der procentvis har en højere grad af tilknytning til det sociale system, med familiesager eller personsager”, siger han.

Hvis man ikke ønsker at tabe 10. Klasseeleverne, er der behov for en kvalificeret indsats. Andreas Rasch-Christensen, Forsknings- og udviklingschef hos VIA Pædagogik og Samfund, siger at der i høj grad er behov for at de rigtige lærere og socialfaglige medarbejdere er til stede, da det kræver gode kompetencer fagligt samt socialpædagogisk, at rykke 10. Klasseeleverne.

Netop en socialfaglig person er også på ønskesedlen i 10.B´s klasseværelse på Tranbjergskolen

“Det ville være godt at have en pædagog tilknyttet huset, som kunne træde ind og hjælpe os og tage en samtale med en elev”, siger Kenneth Bach-Kristensen. 

Et spørgsmål om hænder

I den sydlige del af Aarhus Kommune hvor Tranbjergskolen er placeret, ved viceskolelederen hvad der mangler, for at kunne forbedre det sidste klassetrin i grundskolen. For Anne Martinus Illeborg gælder det noget så simpelt som at kunne mandsopdække eleverne på en bedre måde: 

”Man bør sætte ind og gøre noget for at der kommer flere hænder, for på den måde at gøre det kommunale tilbud bedre”, siger hun. 

I sammenhæng med opråbet til de ansvarlige bag murene i Aarhus Rådhus politiske mahogni kabinet, tilføjer hun at der er en skævvridning i forhold til tildelingsmodellen, der beslutter hvilke midler der bliver afsat til 10. Klasse. Hun mener de kommunale tilbud er et udsat område, der kræver en højere økonomisk prioritering. 

Fra Børn- og Unge-udvalget er der bevågenhed omkring de byrder der tynger de udfordrede klasser. Råbet om hjælp i form af flere hænder, og ekstra bemanding i de klasser der kræver det, bliver imødekommet af udvalgets forkvinde, Eva Borchorst Mejnertz:

“Der er netop blevet afsat midler til at der skal være en socialfaglig medarbejder tilknyttet hver skole der har et kommunalt 10. Klasses tilbud”, fortæller hun. 

Målet med at lave en handlingsplan, der skal forbedre det sidste mulige klassetrin i grundskolen, er at ændre formen så det ikke kun er bunden der ender der. Sådan står det i øjeblikket til. Det kalder forkvinden for Børn- og Unge-udvalget for uansvarligt, både over for skolerne, men i særdeleshed også over for de unge. 

Selvom der ikke sidder elever på alle stolene hver eneste morgen i 10. B på Tranbjergskolen, synes lærer Kenneth Bach-Kristensen at flere hænder vil være kærkomment: 

“På den måde ville vi generelt set have langt bedre muligheder for at komme tæt på den enkelte elev”, siger han. 

Hvis det ikke lykkes, kan det gå ud over en gruppe unge, der i forvejen er udfordrede fagligt og socialt, og det vil kunne føre til at de senere hen bliver en belastning i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. 

Det at bygge bro mellem skolen og forældrene, er i helt afgørende hvis man skal nå i mål med at forhindre flere benspænd i de kommunale 10. Klasser, lyder det fra en ekspert i folkeskolen:

“Der er behov for et mere fast skole-hjem samarbejde, der skal være faste rammer for den unges skolegang, også for hjemmet i det hele taget”, siger Andreas Rasch-Christensen. 

Alle parter anerkender at det er udfordringer der skal løses, ved at finde flere midler der kan finansiere yderligere personale til de kommunale 10. Klasser.